Ikke på lager – Signatur Elefant nr 23 “CHAIN 1”

Info på vej

Der var lige gået lidt tid siden sidste elefant..  så nu skulle det være. Og havde en halv pakke grov sort, som var næsten hård som sten, men perfekt til elefant.. bare voldsomt hård at forme med fingrene.

Nu ude af ovnen.

27 cm høj

Han er lidt lækker…

Beskrivelse

SIGNATUR ELEFANTERNE – lethed v/ tyngde…

Alle mine elefanter er lavet med kærlighed til det store smukke dyr – og jeg har elsket at forme og opbygge hver og en.

De har alle hver sin udstråling med forskellige detaljer – detaljer som aldrig er planlagt, og som kommer tilfældigt og banalt som de lyster.

Nogle står rå og rustikke uden glasering. Andre er påmalede med 3 lag farverig glasur.

Ofte i blå-grønne nuancer, fede løbende og endda dryppende glasurer.

Bliver en elefant din, kan den med fordel placeres på fx et podie, en svævehylde, en opsats (gerne i brysthøjde) – her vil du allerbedst kunne se og fornemme letheden og gennemsigtigheden midt i det tunge, stærke og robuste dyr.

Desuden vil den sende spændende og smukke skygger op på væggen med den rigtige belysning.