SOLGT – “Regntid”
kr. 0,00
REGNTID
Dette fad er rullet ud, af et’ stort stykke ler. Det er tilfældigt skåret i facon og mønster er trykket ned i leret med afrundede træredskaber. Derefter blev det store lerstykke forsigtigt vendt, og lagt over en stor og tung gipsform – man benytter gerne gips, da dette materiale er med til at suge fugten ud af leret.
Herefter har jeg trykket mønster i den anden side – det er en proces der er ret tidskrævende – men hyggelig og afslappende.
Dette fad har jeg påsat kun 2 små kugle-fødder, så det også hviler på selve rundingen af fadet.
Jeg kalder fadet Regntid, da det fremkalder minder, om dengang jeg var bosat i Australien – hvor monsunen hver sommer væltede varm regn ned over os i stride strømme, cykloner nærmede sig mørke og truende kysterne og ind imellem stod alt i et’, med massive oversvømmelser – men samtidig gav regnen også liv – og vi fik vores regnvandstanke (og eneste vandressource) fyldt til bristepunktet igen… et nyt tørt år kunne bare komme an.
Højde 15 cm
Brede 35 cm
Her er brugt lys grov stentøjsler.
Glasurer der er benyttet er fødevaresikkert.
Fadet tåler opvaskemaskine – husk dog nye filtdutter under bunden når de falder af
Ikke på lager