Beskrivelse
SIGNATUR ELEFANTERNE – lethed v/ tyngde…
Alle mine elefanter er lavet med kærlighed til det store smukke dyr – og jeg har elsket at forme og opbygge hver og en.
De har alle hver sin udstråling med forskellige detaljer – detaljer som aldrig er planlagt, og som kommer tilfældigt og banalt som de lyster.
Nogle står rå og rustikke uden glasering. Andre er påmalede med 3 lag farverig glasur.
Ofte i blå-grønne nuancer, fede løbende og endda dryppende glasurer.
Bliver en elefant din, kan den med fordel placeres på fx et podie, en svævehylde, en opsats (gerne i brysthøjde) – her vil du allerbedst kunne se og fornemme letheden og gennemsigtigheden midt i det tunge, stærke og robuste dyr.
Desuden vil den sende spændende og smukke skygger op på væggen med den rigtige belysning.