Nyt – “LER FOR SARTE SJÆLE”

SÅRBARHED – SENSITIVITET – ANGST – STRESS – DEPRESSION… oa.
LER – RO – KREATIVITET…

Er DU eller kender du måske en’… der har nogle udfordringer i livet – så læs med her…
– Måske mit LER kan gøre en lille FORSKEL…

KERAMIK efter aftale – Ring gerne til mig og få en snak tlf. 30566556 Helle

TIMEPRIS: (der vil være 100% lukket for butikken og andre kursus deltagere).
1 deltager kr. 299.- pr. time (inkl. materialer)
2 deltagere kr. 549.- pr. time (inkl. materialer)
3 deltagere kr. 799.- pr. time (inkl. materialer)

(Ler 70.- pr. kg – dette er inkl. i ovennævnte priser)

(Mulighed for at købe lidt ler med hjem)
Evt. mentor / bostøtte er selvfølgelig velkommen
Gratis kaffe og te på kanden

BOOKING: Ring til mig 30566556

BETALING:
Mobilepay når du booker en tid.

AFLYSNINGSGEBYRER:
Aflysning mere end 24 timer før aftalen – 50% refunderes
Aflysning mindre end 24 timer før aftalen – 25% refunderes
Udeblivelsesgebyr 0% refunderes

Min unikke LER-oplevelse:

Kære dig – her en lille privat historie om SÅRBARHED og LERETS fascinerende HELENDE og BEROLIGENDE indvirkning på sindet.

Efter en del overvejelser igennem længere tid (sådan set det sidste 1 1/2 år), samt jeg har fundet lidt overskud, både i mig selv og i min arbejdsuge, og har jeg nu besluttet at lancere et nyt produkt… “LER FOR SARTE SJÆLE” – i mit lille hyggelige værksted i Nørre Tranders.

Jeg vil dog ligge ud med at fortælle en lille (lidt lang) privat historie om mit møde med keramikken.. og hvorfor jeg er hvor jeg er i dag, med min lille keramik butik og og mini-værksted. Og vigtigst hvordan en klump grå masse ler i mine hænder – får min hjerne til at arbejde – eller nærmere TVÆRT I MOD… den bliver nemlig sat på “STAND BY” – en total sund og givende lille luksus oplevelse – især hvis man er så priviligeret at have en lidt sårbar eller belastet hjerne inde i sin knold – jeg skriver priviligeret, da jeg er kommet så langt at jeg nu ser sårbarheden som noget positivt der måske stadig (altid) vil give mig udfordringer i livet – men som også giver mig min personlighed – en STOR del af min personlighed – og jeg er nået dertil hvor jeg elsker mig selv og synes min person med MIN anderledes tankegang egentlig er ret sej og føler mig lidt stolt over min person – og det hele begyndte at VENDE med en simpel lille KLUMP GRÅ LER…

Og hvorfor jeg mener, jeg kan give netop dig den mulighed og den åbning til, bare et lille strejf af FRIDOM – er pga mine egne oplevelser og følelser med leret. Hver dag de sidste 3 år, har været som små eksperimenter for mig selv – og mine EGNE ERFARINGER og mit ændrede liv NU, taler sit tydelige sprog.

Min private knold: Det her jeg fortæller dig nu, vil jeg ikke dele med ret mange, så du bliver en af de få…😉 så læs stille..

Jeg er født i 1968 (54 år ung), så jeg har efterhånden nogle år på bagen og selvfølgelig en masse oplevelser og erfaringer. De første 13 år af mit liv flyttede jeg rigtig mange gange og gik derfor også på en del forskellige skoler. Det var både fyn, udlandet, sjælland og jylland… (flyttede nærmest til en ny verden hver gang) – noget som jeg nu ved, har været nogle ret store belastninger for mig i min barndom. Man bliver rodløs og på et tidspunkt opgiver man at lave nære relationer – da’ de jo sikkert som “amen i kirken” ender med at blive revet væk igen…

Men rodløsheden, og det jeg havde med af oplevelser, endte jeg alligevel med SELV at forfølge, og rejste ud i verden som kun 19 årig – og kom først til Danmark igen (for at bo) 7 år efter.

Et udland, med mand og barn og alt for meget ALENE-TID: ja jeg er en enspænder og lidt introvert – så den meget alene-tid, og være i et land med familien mega langt væk (og ingen Skype eller Facebook), føltes dengang IKKE som et problem, og jeg blev bare endnu stærkere som person, og hvad der poppede op af diverse udfordringer (manden arbejdede ofte 14 timer i døgnet eller rigtig langt væk, og kun hjemme hveranden weekend), måtte jo bare løses – ingen jeg lige kunne ringe til, som kunne komme mig til undsætning… Jeg mente alt gik godt… og havde den sødeste unge på dengang 3 år.

Men en dag sad jeg pludselig ved den lokale læge – og mine tanker var sorte…. Ups jeg kom til at hilse på frøken DEPRESSION – omkring 25 år gammel. (Min første depression blev kaldt en fødselsdepression – jeg havde mistet et barn halvvejs i min graviditet, og nok det der sparkede gang i, nok en uundgåelig række af depressioner, nogle der nok bare har ligget latent og ventet på chancen til at bryde ud). Dengang i 1993 var der lykkepiller på markedet og jeg kom på Fontex… men intet andet… ingen terapi eller lignende. (jeg ved nu, at medicin sådan set INGEN virkning har på mig ift. depressioner).

I 1994 flyttede vi til Danmark, det var voldsomt for min udenlandske mand, jeg arbejde ofte dobbelt-vagter, da jeg skulle forsørge familien i starten – og vi havde ingen sikkerhedsnet i form af fx dagpenge eller sygedagpenge. Men det gik egentlig ok, med køb af et lille nedlagt landbrug, høns, grise, kør og vovse. Og den skønne unge lærte hurtigt dansk og manden fik job.

Men alligevel lurede min depression… og pludselig stod vi midt i en skilsmisse.. Min psyke led voldsomt, og medicinering havde INGEN EFFEKT og efter noget tid blev jeg henvist direkte til Psykiatrien. I ca. 2 år gik jeg til psykoterapi hver onsdag.

I samme tidsrum fik jeg konstateret en leddegigt, der virkelig rullede sig ud for fulde gardiner, så jeg ikke kunne køre bil eller skrive min egen underskrift.. det var ikke lige det mest positive at få oveni depressionen – og jeg var max presset. Det har ikke været en rar proces for min søn – men han var grunden til min kamp videre.

Jeg fik flexjob pga. min gigt, men mine depressioner skulle nok også have haft en større plads ift. fx skånehensyn i mit arbejdsliv. Jeg var i samme flexjob i 17 år – med en hel del langtidssygemeldinger – men heldigvis med nogle ledere der gjorde alt for at få mig tilbage på job igen. Og jeg var glad for mit arbejde.

Jeg var igennem endnu en depression (den 3.) og betalte selv for en bunke pskologtimer og igen medicinering.

For ca 4 år siden ramte jeg ind i min fjerde depression… (og denne gang også med voldsomme angst anfald). Den startede uden jeg egentlig opfattede, at det var det der var igang IGEN IGEN… tror ikke hjernen og “mig selv” ville acceptere at endnu en’ havde sneget sig ind på mig… og jeg spørger helst ikke nogen om hjælp og klarer gerne meget selv… så selv min mand involverede jeg ikke – “jeg havde det fint hvis jeg blev spurgt – og sådan var det”… – NOT…

Uh ha… det gik ned af bakke, blev igen sygemeldt – og det jeg gjorde mest – var at sidde på sofaen, og kigge ud i luften, og bare være ekstremt ked af det. Og episoder med panikangst når jeg var alene. Lægen henviste igen direkte til Psykiatrien, og et forløb med en masse forskellige antidepressiver blev afprøvet, med absolut INGEN virkning.

Opstartede et forløb i psyko-eudukation på et hold – kunne slet ikke holde ud at være i rum med en masse andre – og lukkede mig inde i en osteklokke når jeg var der – og fik angst af at være der – så det måtte jeg stoppe.

Jeg kom med i forsøg med Psilocybin, euforiserende svampe udtræk. (som jeg er klar til at prøve den dag dette medicin evt. bliver godkendt) – der er gode resultater ift. patienter der ingen virkning har på de almindelige mediciner.

Jeg var i forløb med magnetterapi, som også har gode resultater ift dem der ingen virkning har af den gense medicin – måske det havde lidt effekt på mig.

Jeg var i et forløb med musikterapi – ingen effekt.

Jeg går fast til psykoterapi på psyk, hvor jeg bearbejder mit liv og mine oplevelser – og det er en vigtig proces.

Så har da prøvet og forsøgt lidt af hvert, for at få det bedre med mine depressioner.

For ca. 3 år siden – hvor jeg sad på sofaen – alene hjemme og bare ked af det som vanligt – tænkte jeg at det her var sgu ikke til at holde ud mere… Mine lille klump hjernemasse så på 2 valg: enten give op eller gøre et eller andet GODT FOR MIG SELV…

På køleskabet hang der en lille reklame til et keramik-kursus (et sted hvor man bare kunne komme et par gange, og der ville kun være meget få kursister)..

Jeg klikkede ind på hjemmesiden og læste lidt om det kursus, og fik sørme bestilt en tid… det var på det tidspunkt et ret stort skridt, og jeg kunne jo bare blive væk, hvis modet svigtede… Men det gjorde det HELDIGVIS IKKE!

Jeg tog afsted, parkerede bilen, gik ind i butikken – og var sgu ret nervøs… Blev budt velkommen og kiggede rundt på det fine keramik der var i lokalet. Jeg anede intet om keramik og troede kun keramik blev lavet på en drejeskive, på nær måske lige skulpturer… Men jeg valgte at ville prøve at lave en keramik kugle…

Jeg fik en klump grå ler, blev guidet, og gik i gang….
F… hvad var det lige der skete med mig.??……… jeg har så svært ved at forklare det med ord… men min hjerne gik i PAUSE-MODE, og der blev RO RO RO.. jeg kom hjem til min mand med et stort smil, han blev hurtigt klar over at det havde været en oplevelse ud over det sædvanlige og der var sket noget i mit hoved – eller rettere sagt – der var INTET sket i mit hoved.

Jeg kom afsted til keramik anden gang, 3. gang, 4. gang……10. gang….. 15. gang…. 20. gang – det var den bedste (og billigste) “terapi og medicin” jeg nogensinde havde oplevet, i mit lange depressionsliv. Det gav mig så meget RO og total selvforkælelse.

Efter et halvt år købte min mand en keramikovn til mig ❤️ han var åbenbart klar over og fremsynet til at se, at dette – LERET – var vejen ud af depressionens omklamrende arme om hans elskede kone. Jeg var stadig sygemeldt fra mit flexjob og kunne stadig ikke være sammen med ret mange mennesker og fik stadig en del angst, men jeg kunne sidde ude i værkstedet med mit ler og glemme tid og sted…

Jeg ville ønske jeg havde haft muligheden og var blevet introduceret til LERets HELENDE og BEROLIGENDE indvirkning for mange år siden – jeg tænker på og mener bestemt, at jeg kunne have undgået alle mine voldsomme gentagne depressioner, hvis jeg på et tidligere tidspunkt i min sygdom var landet præcis på den hylde – og kunne have været meget foruden tror jeg..?

Da jeg fik det bedre, men ikke nok til at starte på arbejde igen, blev min arbejdsplads og jeg enige om havde opbrugt min kvote ift. sygemeldingen. Jeg fik sagt pænt farvel til mit sikkerhedssystem, og kom på ressouceforløbsydelse i to måneder, og det kunne nær have ødelagt alt det jeg havde kæmpet for og kommet positivt fremad med.

Claus sagde at jeg skulle ud af det system… jeg skulle sende min fleksjobbevilling til de evige jagtmarker – og starte helt forfra.

Det gjorde jeg så, lidt af hende den til tider seje kone, havde ski fået noget af sejheden tilbage – mest pga af leret.

Jeg startede op som selvstændig keramiker med cvr nummer 11 dage inden coronaen ramte Danmark – men løbet var ligesom kørt, no return. Men gud hvor fik jeg meget tid til at leje med mit ler – landets totale lukning…. Så jeg sprøjtede det ene produkt ud efter det andet. Og langsomt men sikkert begyndte jeg at få styr på alle de processer fra ler til stentøj. Øvelse øvelse…

Hvorfor ikke åbne en butik med værksted? Så det gjorde vi! (“Lidt bipolar har man vel også lov at have”….) Og startede op i Nørre Tranders den 18. November 2020.

Corona væltede ind over os alle og den ene lukning efter den anden…. Nu var det med at være stærk – og det havde mit ler heldigvis hjulpet mig med… jeg ville ikke give noget af det bedste der var sket for mig op. Jeg fik styrke og masser af det.

Nu har jeg Hylle-Ting Keremik i Nørre Tranders og jeg elsker mit arbejde, mine totalt dejlige kunder, det jeg gør og kan gøre for mine dejlige kunder, måden mit liv har taget en positiv drejning, det mit liv er blevet – mit liv.

Nu har du læst min meget afkortede og forenklede, MEN 100% SANDE historie om LER og psykisk SYGDOM.

Nu er jeg nået så langt ud af min depression – at jeg, forhåbentlig med succes kan hjælpe DIG – HJÆLPE OG GUIDE DIG IND IND I MIT ELSKEDE UNIVERS. Jeg er ikke psykolog, jeg bruger ikke lommepsykologi – JEG TILBYDER DIG BARE EN KLUMP LER, som du kan fordybe dig i, sammen med en masse af mine egne erfaringer i at være et SÅRBART og SENSITIVT menneske.

Hilsen
Helle