Udgivet i Skriv en kommentar

Vejen til selvstændig”hed”

en af mine prikkede skåle..

Tiden flyver afsted, og nu er det ca et år siden, at jeg besluttede at prøve at gøre noget ekstra godt for mig selv..

Jeg var sygemeldt med lidt af hvert – en voldsom astma, som ingen kunne finde ud af var astma, og havde så lidt luft at jeg ikke kunne snakke normalt, og indlagt i Aalborg og undersøgelser i Skejby, og min læge der mente at det nok var hovedet det var galt med…. Skiftede heldigvis læge, som fandt ud af med det samme, at det var astma 😱 og så gik det da fremad…. så fik jeg sår over hele kroppen og talrige infektioner, og igen undersøgelser, hudlæger, indlæggelse Skejby…. osv

Ja og tilsidst væltede læsset (efter årevis med diverse sygdom….) i en go og grundig depression… en depression som ikke sådan lige kunne behandles med de små hvide hardcore der kan trille… En tuff tid.. men såmen ikke så mange der opdagede hvor alvorlig situationen egentlig var – er så dygtig til at negligere og sige at jeg da har det helt fint… Men når man så trækker sig fra alt og alle, og lysten til bare at tage telefonen når den ringer, eller besøge familie og venner, eller deltage i sammenkomster og arrangementer går fløjten… at arbejdet bliver til brækfornemmelse når pc’en tændes… og nej tak bliver det ord man har det bedst med… ja så er man sgu da ved at være et stykke ude….

Så ved absolut ikke hvor jeg fandt lysten, modet, energien og overskuddet… til at booke en tid til keramikkursus i Nibe. (Sidst jeg havde en klump ler i hænderne var vist i 5 klasse)..

Men jeg kom UTROLIGT nok afsted. Ditte var ufattelig sød og totalt nærværende, og jeg var så heldig at jeg var der alene den første gang, uden andre kursister… og jeg blev simpelthen hurtigt “solgt” til den kolde bløde grå masse.

3 timer forsvandt bare, jeg lærte, jeg slugte, jeg formede, jeg hyggede, jeg levede, jeg slappede af… jeg tænkte IKKE!

Da jeg kom ud i bilen efter endt kursus, kunne jeg pludselig mærke en energi, en energi og drive som længe havde været i næsten NUL.. Det var sådan en slags HOVSA hvad fanden skete der lige der..???? mener endda at jeg kørte i Netto og fik købt ind til aftensmad – store ting….

Tror jeg var helt høj da jeg kom hjem til Claus.. og han var vist ikke i tvivl om, at her var noget der var sundt for mig…

FORTSÆTTES…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *